Overvejelser om at udgive sin slægtsforskning på nettet

Udgivet: 10.december 2012 - Opdateret: 1. juli 2013

Det kan være meget givende at lægge sin slægtsforskning på nettet da man på denne måde åbner for en af mulighederne for at komme i kontakt med andre slægtsforskere. Dog bør man gøre sig overvejelser inden materialet offentliggøres. For det første skal man være klar over at ikke alle oplysninger, grundet juridiske forhold, må offentliggøres. Dernæst skal man huske på at alt materiale man lægger på nettet kan findes og bruges af alle – i princippet til evig tid. Dette rejser spørgsmålet om ophavsret.

Hvad siger lovgivningen?

Når man lægger personoplysninger i forbindelse med sin slægtsforskning på nettet skal persondataloven overholdes. Datatilsynet anser ikke banale oplysninger som personfølsomme, dvs. navn, fødsels- og dødsoplysninger kan uden videre offentliggøres uden samtykke. Hvis en person ønsker at gøre indsigelse mod de oplysninger som er offentliggjorte om ham eller hende, skal vedkommende i første omgang kontakte personen som har lagt oplysningerne ud, da denne i første omgang skal tage stilling til indsigelsen. Ofte findes der kontaktoplysninger på selve hjemmesiden, alternativt kan man slå hjemmesidens registrant eller fuldmægtige op hos DK Hostmasters. Her vil kontaktoplysninger fremgå. Hvis indsigelsen ikke efterkommes kan Datatilsynet involveres. Der skal være tungtvejende grunde til at indsigelsen imødekommes.

Høstning af slægtsforskning fra andres hjemmesider

Et kontroversielt emne er det at nogle “høster” samtlige slægtsdata fra en hjemmeside og efterfølgende publicerer dem på egen side. Juridisk rejser det spørgsmålet om lov om ophavsret overholdes. For at denne lov kommer i spil skal der være tale om materiale som opnår værkshøjde. Der findes ikke et kvalitativt eller kvantitativt mål for hvornår værkshøjde opnås. Det kan være svært at argumentere for at stamdata, såsom fødsels-, vielses- og dødsdata skulle være omfattet af loven. Derimod er eksempelvis anebeskrivelser i form af artikler omfattet af loven. Dog er det tilladt at citere fra værker underlagt lov om ophavsret, og der findes ikke en generel grænse for hvor meget man må citere.

Husk dog på at selvom du genfinder samtlige af dine oplysninger på en anden hjemmeside, er det ikke nødvendigvis denne sides ejer som har høstet oplysningerne. Der kan f.eks. være tale om en mellemmand som har formidlet oplysningerne.

Gyldighedstiden for ophavsretten er 70 år efter ophavsmandens (hvis flere, da længstlevendes) dødsår. Det betyder at værker herefter frit kan benyttes.

Lovgivningen med hensyn til ophavsret er forskellig fra land til land.

Den anden side af sagen – de moralske aspekter

Selv om lovgivningen overholdes er der ingen grund til hovedløst at lægge oplysninger på nettet. Eksempelvis vil det være juridisk acceptabelt at udgive navn og fødselsdato på nulevende samt dennes slægtsmæssige relationer. Hvis denne af en aller anden grund ønsker sig fjernet fra siden har vedkommende altså ikke juridisk medhold. Der kan være flere grunde til man ønsker sine oplysninger fjernet fra en hjemmeside. Uanset bør man af moralske hensyn efterleve dette ønske. Der er vel ingen som ønsker sig placeret i en sammenhæng som de ikke selv har indflydelse på.

Forholdsreglerne

Inden du lægger din egen slægtsforskning ud på nettet bør du huske på:

• Oplysningerne skal overholde gældende lovgivning
• Oplysningerne bør tage moralske hensyn
• Oplysningerne ligger der principielt til evig tid – også selvom du lukker din hjemmeside
• Alt på nettet er offentlig tilgængeligt og kan bruges (og misbruges) af alle

Hvis man kun ønsker at dele sin slægtsforskning med en begrænset skare, kan man benytte sig af muligheden for en lukket hjemmeside. Herved kan man selv administrere hvem der får adgang til oplysningerne – og eventuelt også omfanget.

Slutteligt skal man huske på at andre mennesker sjældent bevidst gør noget i ond mening, der er oftere tale om uvidenhed eller misforståelser. Derfor er det en god idé straks at henvende sig i venlig tone hvis man føler sig stødt.